|
|
||||
 |
Forside > Bygningen > Brevkasse |
|
 |
BrevkasseSpørgsmål og svar til gavn for medlemmer og deres bygningerIntentionen med brevkassen er primært at hjælpe BYFOs medlemmer med svar på spørgsmål, som ejerne og brugerne af de fredede bygninger løber ind i og samtidig sørge for, at så mange medlemmer som muligt får glæde af de stillede og besvarede spørgsmål. Det skal dog understreges, at spørgsmålene skal have et minimum af almen interesse, og at svarene i sagens natur vil være af generel karakter. Spørgsmål af akut karakter kan besvares, men en vis behandlingstid må forventes. Panelets deltagere kan ses her. BYFO og paneldeltagerne fraskriver sig ansvaret for de informationer, der tilgængeliggøres via brevkassen, idet svarene kun er vejledende. Det henstilles at spørgsmål og svar i brevkassen - hvis spørgeren ønsker at gå videre med sagen - forelægges egne rådgivere. Gå direkte til formular nederst på siden for at stille et spørgsmål
Spørgsmål:
Jeg har et enkelt spørgsmål til jer.
Hvad stilles der af krav vedr. rensning af taget for mos og alger?
Svar:
Afrensning af mos og alger er almindeligt vedligehold, og derfor er der ikke myndighedskrav forbundet med afrensningen.
Dog skal man passe på ikke at skade teglstene ved en for hårdhændet afrensning. Der findes en lang række forskellige kemikalier på markedet, og her skal man kigge godt efter på brugsanvisningen for ikke at få noget, der er skadeligt for omgivelserne.
Det vigtige er at få dræbt så mange sporer som muligt, så problemet ikke opstår med det samme igen.
Venlig hilsen
15. marts 2013
Spørgsmål: Svar:
Her er nogle link, hvor der muligvis er en rist, du kan bruge.
Jeg skyder lidt i blinde, da jeg ikke kender huset og de omgivelser, de skal sidde i, men jeg håber, der er et, der kan bruges.
Venlig hilsen
5. februar 2013
Spørgsmål: Til foråret har tækkemand Poul Sonnichsen tid til at tække vores fredede hus på Fanø. Hvordan er fremgangsmåden med tilladelse til dette samt ansøgning om evt. tilskud? Svar: Jeg vil foreslå følgende fremgangsmåde, når I skal søge Kulturstyrelsen om tilladelse og støtte til jeres omtækning: Tækkeren skal selvfølgelig have in mente, at det drejer sig om et fredet hus. Materialer og fastgørelsesmetoden skal afstemmes derefter. Styrelsen er ikke meget for skruemetoden, og derfor skal taget bindes, men det ved tækkeren garanteret alt om. Han skal skrive hvilket materiale, der bruges, og hvor det kommer fra, samt hvilken mønningstype der tænkes anvendt. Bed ham komme med en pris på arbejdet, delt op så man kan se, hvad eventuel udskiftning af lægter koster, og hvad selve stråtaget koster. Dette vedlægges selve ansøgningen, hvori der skal fremgå, hvilken ejendom det drejer sig om, omfanget af arbejde og ikke mindst at I søger økonomisk støtte til arbejdet. Hvis det kan vente til næste år, er det nok bedst, da Kulturstyrelsens kasse er ved at være tømt for i år. Venlig hilsen
20. november 2012
Spørgsmål: Svar: Hvis de vinduer, der omtales, er gamle vinduer, ser Kulturstyrelsen gerne, at de istandsættes i stedet for udskiftes. Mange gange koster det nogenlunde det samme at istandsætte som at udskifte vinduerne. Det er heller ikke lige meget, hvordan man istandsætter kvistene. Jeg vil anbefale at du kontakter en restaureringskyndig arkitekt, som vurderer omfanget, og i hvilken rækkefølge arbejderne optimalt kan udføres i. Når det relativt dyre stillads skal op, er det vigtigt, at alle stilladskrævende arbejder udføres i samme arbejdsgang. I forhold til støtte fra Kulturstyrelsen er det vigtigt, at de får et velbeskrevet projektmateriale, som styrelsen kan tage stilling til og støtte økonomisk. Normalt støttes med et beløb, der ligger mellem 15 og 30%, med mindre der er nogle helt specielle og ekstra fordyrende forhold, så kan støtten udgøre en større andel. Venlig hilsen 10. oktober 2012
Spørgsmål: Svar: Områder i København, der allerede har indlagt fjernvarme i form af damp, er ved at skifte til vandbåren fjernvarme, og i den forbindelse gives der ofte et tilskud til at få ført den nye fjernvarme ind i bygningen. Dette kunne måske også være en mulighed for jeres ejendom. Venlig hilsen 20. juni 2012
Spørgsmål: Svar: I dette tilfælde bør hullerne i bindingsværket afproppes. Det vil sige, at man skal bore propper ud af noget tilsvarende tømmer, som det bindingsværket består af, putte vandfast lim i hullet og banke proppen i. Efterfølgende stikkes proppen af, så den er glat med overfladen, og dernæst kan der pletmales, hvis det er nødvendigt. Med venlig hilsen 6. februar 2012
Spørgsmål:
Der blev for seks år siden pålagt nyt tag med tagsten model Gl. Dansk fra Dantegl. Nu er taget på grund af træer fra den gamle kirkegård algebelagt. Er det tilrådeligt at få et firma til at "vaske" taget, og er der i givet fald nogle ting, man skal være opmærksom på ?
Svar:
Alger på nye tage er ikke noget særsyn længere, da der må være langt flere næringsstoffer i luften, end der har været tidligere.
Jeg har talt med en repræsentant fra Dantegl, som siger at man godt kan vaske taget, men man må ikke behandle taget med nogen form for præparater, da garantien forsvinder, hvis man gør det. Hvis man vasker taget ned, må man regne med at algerne kommer igen. Algerne er ikke direkte skadelige for stenene, men jeg medgiver, at det ikke ser pænt ud.
Når man vasker taget ned, må man påregne, at der opstår nogle skjolder, man må leve med.
Var det mit tag, ville jeg lade det sidde og håbe på nogle gode somre, hvor algerne tørre ud.
Med venlig hilsen
9. november 2011
Spørgsmål: Svar:
Som medlem af BYFO er du berettiget til at benytte dig af alle foreningens medlemstilbud – også bygningsforsikring.
I dit tilfælde ville det imidlertid ikke kunne betale sig at tegne BYFO-forsikringen, idet den er ”skræddersyet” til fredede bygninger, hvor situationen er, at Kulturarvsstyrelsen afgør, hvordan en fredet bygning skal repareres/genopføres, hvis der sker en skade.
Som udgangspunkt kræver man, at fredede bygninger så vidt muligt skal restaureres og repareres i samme materialer – fx egetømmer til bindingsværk, specialfremstillede teglsten og bygningskonstruktioner – med samme udsmykninger og med samme funktioner som før skaden.
En sådan reparation/genopførelse vil oftest være markant dyrere i forhold til en genopførelse med gængse byggematerialer og -metoder, og derfor er forsikringen noget dyrere.
BYFO arbejder imidlertid på at få etableret en fordelagtig forsikringsordning også for de bevaringsværdige huse. Såfremt det lykkes, lyder det til at være en oplagt løsning for dig. Hold øje med vores nyhedsbrev, BYFO NYT, hvor en eventuel ny aftale vil blive annonceret.
Med venlig hilsen
Gitte Spies
12. oktober 2011
Spørgsmål:
Jeg overvejer at købe en fredet ejendom med tre lejligheder som investering. Ejendommen skal købes i et APS-selskab. Er der nogle skattemæssige forhold, der er anerledes ved at eje en fredet udlejningsejendom i forhold til en almindelig ejendom? Man kan jo også trække omkostninger til vedligeholdelse fra i selskabet i en alm. ejendom.
Svar:
Når man ejer en fredet (udlejnings)ejendom, er der tre særlige skattemæssige forhold, der gør sig gældende.
For det første er du berettiget til at benytte forfald-pr-år ordningen, hvorefter ejeren kan fratrække istandsættelsesudgifter, hvilket omfatter såvel vedligeholdelsesudgifter som udgifter til forbedringer. Læs nærmere om ordningen på BYFOs hjemmeside - du er også meget velkommen til at ringe til mig (4557 1222).
Hertil kommer yderligere skattefradrag for faktiske driftsudgifter. I følge ligningslovens § 15k kan ejere af fredede bygninger fratrække de faktiske driftsudgifter. De faktiske driftsudgifter er fx udgifter til bygningsforsikring vej-, kloak-, vandtilslutningsafgift samt udgifter til renovation og skorstensfejning.
BEMÆRK: Forbrugsrelaterede udgifter er ikke fradragsberettigede.
Faktiske driftsudgifter i henhold til Ligningsloven fratrækkes uafhængigt af forfald-pr-år fradragsordningen.
Herudover kan ejere af fredede bygninger vælge at tinglyse en særlig bevaringsdeklaration på deres ejendom. En bevaringsdeklaration er en aftale mellem ejeren og staten, og den giver mulighed for at blive fritaget for at betale grundskyld.
Ved en sådan aftale fraskriver den til enhver tid værende ejer af den fredede bygning sig retten til at kunne kræve statslig overtagelse af ejendommen, hvis en senere ansøgning om nedrivning af den fredede bygning afvises.
Vær opmærksom på, at ejere, der bebor deres egen fredede ejerlejlighed, ikke kan benytte forfald-pr-år (kun ved udlejning og erhverv).
Endelig skal du være opmærksom på, at der kræves tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen til alle byggearbejder udover almindelig vedligehold. Til gengæld er der mulighed for at søge styrelsen om tilskud til arbejderne.
Med venlig hilsen
Gitte Spies
12. oktober 2011
Spørgsmål: Vi ejer et fredet hus i Ribe, hvor ydermurerne er pudset. Og i fin stand.
Må vi foretage en facadeisolering, hvor vi afslutter med pudset facade og struktur som det eksisterende?
På forhånd tak for svar.
PS: Vi får et anerkendt firma til at udføre arbejdet.
Svar:
Det er selvfølgelig et forsøg værd at tale med Kulturarvsstyrelsen om isolering af facaden, men jeg må på forhånd sige, at der er ret ringe chance for, at de synes om ideen.
Jeg har set et billede af jeres hus, hvilket underbygger min skepsis i forhold til facadeisoleringen. Huset er en del af en facaderække, og det vil være iøjnefaldende, hvis isoleringen springer længere ud end nabobygningernes facadeflugt. Der er også store udfordringer i forhold til gesims, tag og vinduer. Med mindre gesimsen føres med ud, vil en del af gesimsen forsvinde i isoleringen. Hvis gesimsen bygges længere ud, skal taget også forlænges, hvilket er noget kompliceret og omkostningstungt.
Mange steder hvor facaden er efterisoleret udvendigt, ligger vinduerne langt tilbage, og vindueshullerne kommer til at se meget dybe ud, med mindre vinduerne flyttes med ud.
Som du ser, er der mange forhold, der taler mod en udvendig facadeisolering, og det kan anbefales at søge andre løsninger på problemet så som forsatsvinduer og isolering mod loftrummet.
Med venlig hilsen
13. september 2011
Spørgsmål:
Siden vi overtog vores ejendom, har vi kun set de sædvanlige flagermus i naturen, men i efteråret 2010 blev vi invaderet af dem indendørs. Pludselig fløj nogle stykker lystigt rundt i stuerne for så at søge vinterkvarter i gardinerne eller bag malerier. Det gentog sig dag efter dag. Efterhånden udviklede vi en skånsom teknik til at fange dem og ekspedere dem over i en gammel stald. Det er blevet til mere end 200. Lige indtil starten på maj var der ofte en, som hen under aften afbrød sin dvale for en kort flyvetur.
Det underholdende moment var hurtigt overstået, og nu har vi fred, men vi gruer for en ny invasion i efteråret. Selvom de kan klemme sig igennem sprækker på knap en centimeter, forstår vi ikke, hvordan de kommer ind i huset. De er aldrig set på loftet, og da de aldrig flyver ud gennem åbne vinduer, tror vi ikke, de kommer ind den vej. Har BYFO eller andre medlemmer erfaringer med flagermus, og hvordan man slipper for en invasion? Flagermus er desværre fredede, men vi synes, fredningen burde være gensidig. De er nærmest lige så skadelige for vor livskvalitet, som fluer er det, men disse må dog jages.
Der er firmaer, som tilbyder forebyggelse, men er de effektive til andet end at skrive regninger? Svar I:
Jeg har nu “forsket” lidt i flagermus:
Hvis I ser på Naturstyrelsens hjemmeside, er der er en artikel om flagermus i gamle huse: Derudover er der to eksperter, som I kan henvende jer til: Skovfoged Sven Norup Jacobsen 7254 3158 (Sjælland) Skovfoged Sander Marcus Hestbæk 7254 3928 (Jylland) Jeg har ikke selv talt med dem, men fået dem anbefalet af en herre, der i øvrigt selv bor i et fredet hus, og som arbejder i Naturstyrelsen. Jeg har også selv erfaringer med flagermus. Vi fandt hullet, et lillebitte et ved sålbænken, og satte en tragt på hullet i glat materiale. Det betød at flagermusene kunne komme ud, men ikke ind igen, og på den måde forsvandt de. Selv om de er søde, kan man jo godt blive for mange væsener i et soveværelse.... Med venlig hilsen Svar II:
Her er yderligere nogle muligheder:
Med venlig hilsen
22. august 2011 Spørgsmål:
Hvad kan I anbefale, man bruger af mørtel til fugning (efter udfræsning af gammel fuge) mellem mursten på en fredet bygning?
Svar:
Hvilken type fuge der skal bruges i et fredet hus? Det afhænger meget af hvilken karakter stenene har. Er det en glat sten, skal tilslaget være finkornet, og måske skal fugen glittes. Er der grove teglsten, skal fugerne være med et groft tilslag.
Mange fuger bliver meget hvide i starten, hvilket kan afhjælpes med tilslag af bakkesand.
Derfor er jeg nødt til at vide lidt mere om stenene, inden jeg kan råde ordentligt. Kan I tage et par billeder af facaden, hvor det ene er taget tæt på stenene, vil det hjælpe på forståelsen af, hvad der bør bruges.
Venlig hilsen
22. juni 2011
Spørgsmål: Svar: Vær i øvrigt opmærksom på, at Kulturarvsstyrelsen skal ansøges om tilladelse til istandsættelsen. Med venlig hilsen Gitte Spies 22. marts 2011
Spørgsmål: Kender I til en god database om svampe på nettet, evt. også med gode billeder til genkendelse? Svar: Jeg tror næppe, at den udefra kommende frost kan gøre kål på svampene, men det er nok rigtigt, at kulden kan forsinke deres vækst. Normalt behandler man mod svampeangreb enten med mikrobølger eller kemi. Det er dog yderst vigtig at få klarlagt, hvad årsagen til svampeskaderne er, og i den forbindelse er det en god ide at få besøg af en svampeekspert. Et godt sted at lede efter oplysninger er på Hussvamp Laboratoriets hjemmeside. http://hussvamp-lab.dk/sider/publikationer.phpJørgen Bech-Andersen har skrevet en række velillustrerede bøger om hussvampe. Med venlig hilsen 2. marts 2011
Spørgsmål: Svar: I den information, BYFO udsendte til medlemmerne i november, blev det beskrevet, hvordan SKAT har oplyst, at man fremover skal udfylde selvangivelsen (rubrik 54/419). Se en mere detaljeret beskrivelse her, og så er du naturligvis altid velkommen til at ringe til os. Med venlig hilsen Gitte Spies 16. december 2010
Spørgsmål: Jeg ved at Odense Kommune for et par år siden gik ud med en opmaning til at renovere de fredede huse i området, men jeg kan ikke finde tilbage til dette materiale. Håber I kan hjælpe mig med 1) oplysninger om hvem man kan få hjælp af med hensyn til materialevalg osv. Tak for hjælpen. Svar: Et af stederne, man kan forsøge sig, er Odense Bys Museer, som besidder stor viden om det bebyggede miljø og eventuelle støttemidler. Med venlig hilsen 1. december 2010
Spørgsmål: Svar: Derfor kan vi kun støtte initiativet, hvis det ikke går ud over fredningsværdierne. Langt de fleste har tagrender med nedløb, der er tilsluttet kloaksystemet, hvilket ikke rummer fredningsværdier i sig selv, og det er derfor ret simpelt at føre nye separate rør fra nedløbet til en faskine eller en opsamlingstank. Man kunne oven i købet bruge vandet som et arkitektonisk/oplevelsesmæssigt element i haven eller gården. Der er så store midler på spil, at alle, der har muligheden, bør deltage i håndteringen af de store regnmængder, der til tider sætter os under vand. Venlig hilsen 19. august 2010
Spørgsmål: Jeg har hentet en pris hos vores lokale tømrer/murermester, som vil bolte jernplader på siderne af tømmeret. Er det en gængs metode, der er gangbar i en fredet bygning? Svar: Jeg vil foreslå, at I tager nogle billeder af de eksisterende forhold, der indsendes til Kulturarvsstyrelsen sammen med en beskrivelse af, hvad der skal gøres for at udbedre skaden. Beskrivelsen skal indeholde en tegning og beskrivelse af en tømmersamling, bladsamling, der kan holde under de givne forhold. For at beskrive tømmersamlingerne bør I tage kontakt til en restaureringskyndig arkitekt eller ingeniør. Følgearbejderne beskrives ligeledes, og der udarbejdes et budget for de samlede arbejder, som kan indsendes som bilag til ansøgning om økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Med venlig hilsen 12. august 2010
Spørgsmål: Svar: Jeg vil anbefale dig at besøge Bygningskultur Danmark og Center for Bygningsbevarings hjemmesider. Her er en række kompetente håndværksvirksomheder oplistet, og jeg kan se, at der er en malermester ikke så langt fra, hvor I bor. Hvis du har et par billeder, der viser det skadede loft, må du gerne maile dem. Så kan jeg vurdere, om det i realiteten er en maler der er brug for - eller måske en tømrer, eller stukkatør. Med venlig hilsen 10. august 2010
Spørgsmål: Svar: Her er en række forretninger som leverer linoliemaling samt en masse andre dejlige materialer til vore gamle og nye smukke huse. Venlig hilsen
Byens Farver
Damson Paint
Fyra Vindar
J.C. Juuls Eftf.
Københavns Farvehandel
Linolie1-2-3
Ry Farvemageri
Skovgård og Frydensberg
Wolfs linolie- og tjærefabrik
Tibberup Høkeren
Niels Holger Larsen Linoliemaling, trætjære 24. juni 2010
Spørgsmål: Problemet er blot, at jeg ikke aner, hvad jeg skal skrive - jeg er jo ikke ekspert i kalkholdige facader! Hvordan kommer jeg i gang? Hvor finder jeg de rigtige håndværkere? Jeg har indtryk af, at alle murerfirmaer p.t. er "eksperter" på området. Svar: er fugtigt, så vil kalkmælken ikke hærde, da den ikke kan optage luftens kuldioxid. Når man kalker rigtigt, så skal måske kalke hvert 3. - 5. år lidt afhængigt af, hvor udsat huset er for 'vind og vejr'. Det, at kalken ikke kan holde, er altså et signal om, at der er noget galt. Hvis det er fugt, så kan det gå helt galt, hvis man behandler med maling, da man herved tætner overfladen og nedsætter fordampningen fra den. Det ene foto er en filtset overflade af typen KKh 35/65/500 - altså en åben Kalkoverflade, og det andet foto er den samme overflade, som efterfølgende er behandlet med silikatmaling. Målestokken er på 1/100 mm.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der vil ske med et hus, som er nødlidende p.g.a. fugt, hvis man maler det. Jeg har alt for mange gange set huse, der har haft et godt liv med en kalkoverflade, bukke under, når man malede det. Det starter med fugtige pletter på ydervæggene - frostsprængninger - mugpletter på indersiden, svamp i træværket - og så kører den 'russiske roulette'. Og der er kun ét at gøre, at fjerne malingen igen og udtørre huset. Det skal her nævnes, at en silikatmaling er en forholdsvis åben maling - altså én af de bedre til formålet - men det er bestemt ikke ufarligt at smøre den på, hvis de rette betingelser for skader er til stede. Mit forslag er, at du kontakter en rådgiver, som har forstand på tingene - og at han hjælper dig med en beskrivelse og evt. med tilsyn af arbejderne.　 Med venlig hilsen 10. juni 2010
Spørgsmål: Svar: Det kan være, at tavlen suger vand nedefra. Der transporteres salte op, vandet fordamper, og saltene fælder ud og knuser kalk og puds. Eller at vandet fryser og frostsprænger tavlen. De nye tavl er sikkert muret på asfalt pap - siden der ikke sker noget her. Den eneste rigtige løsning er, at mure de øvrige tavl om, efterhånden som de står til det. Årsagen kan også være, at murværket er fyldt med salte fra dyregødning, og at disse er hygroskopiske, d.v.s. at de suger fugtigheden ud af luften og altid efterlader murværket vådt. Hvis dette er tilfældet, og hvis der indenfor er et opvarmet rum kan man benytte sig af et offerlag – et tykt lag kalkpuds, hvor udkrystallationen af salte kan ske – så murstenene ikke skades, men dette er en langsommelig og besværlig proces, som kun anvendes, når vi taler om særligt murværk, der bør bevares. Derfor er det nemmere at skifte tavlen. Med venlig hilsen 10. juni 2010
Spørgsmål: Vi ejer et fredet byhus i Roskilde, og vores tag er utæt og meget nedslidt. Der er krav fra myndighederne om, at der skal nye håndstrøgne sten på taget. Vi har undersøgt, hvad disse sten koster. Det er dyrt og modsvarer ikke, hvad vi får i støtte. Vi har diskuteret dette med myndighederne, der som alternativ vil acceptere, at vi genbruger de gode sten – hvis vi kan finde suppleringssten af samme type. Vi har nu forhørt os omkring, men kan ikke finde tagsten, der passer med de gamle. Kan i hjælpe? Svar: Med venlig hilsen 5. maj 2010
Spørgsmål: Svar: Jydsk Gulvdesign: http://www.danskplank.dk/ Venlig hilsen 22. marts 2010
Spørgsmål: Svar: Hvis alle dele kan føres skjult, kan jeg dog ikke se nogle problemer i at få tilladelse til installationen. Du skal dog være opmærksom på, at der er regler for placering af de udvendige dele i forhold til skel og naboer, da kompressoren ikke er lydløs i drift. Slangen fra kompressoren kan også være et problem at føre skjult. Når du ansøger Kulturarvsstyrelsen om tilladelse, er det en god idé at tegne placeringen ind på en plan, der sammen med billeder af de berørte områder giver styrelsen mulighed for at tage stilling til ansøgningen. Det er også en god ide at undersøge reglerne vedr. varmepumper hos kommunen og læse lokalplanen, så alle sten er vendt i sagen inden I investerer pengene i anlægget. Med venlig hilsen 4. marts 2010
Spørgsmål: Svar: Jeg ville vælge at spille op til enkle farver i hvert rum, som jeg ville samordne i forløb, gennem rummene, således at man får en naturlig overgang fra det ene rum til det andet. Stofvalg: Meget enkelt ensfarvet silketaft i super kvalitet, eventuelt foret og mellemforet. Det er meget vigtigt, at udtrykket bliver helt rigtigt i forhold til selve huset, så derfor skal valeuren af farvevalget også kunne kunne modstå de forholdsvis stærke farver, der er på vægge og lofter, uden at tage magten fra restaureringen. Jeg ville også godt kunne finde på at foreslå mønstrede gardiner, men her er vi så ude i noget, som kræver stor forståelse for, hvad man har med at gøre. Det kunne evt. være noget, man specialfremstillede til de enkelte rum, men i hvert fald skal man ikke kaste sig ud i modeller, der har karakter af mainstream kvaliteter; det holder ikke i længden. Med venlig hilsen 3. marts 2010
Spørgsmål: Vi forsøger at holde os til arkitekturen, og mit spørgsmål er, om denne nye trappe bør laves gående vinkelret ud fra huset, eller bør den gå langs huset? Vi forestiller os, at trappen skal støbes og have støbt gelænder. 1. svar: Hvis jeg skal kunne give et ordentligt svar på dit spørgsmål, er jeg nødt til at se et par billeder af huset og i særdeleshed det sted, hvor trappen tænkes placeret. Hvis du har en plantegning, du kan scanne ind, vil det også være til stor hjælp. Ser frem til at se nogle billeder af dit funkishus. Med venlig hilsen Leif Hansen
Hej Leif, Trappen skal efter min mening løbe langs med huset, og det er fint med en muret eller støbt vange. Det kommer til at virke helt naturligt i forhold til ejendommen og svarer til trappen mod haven. Jeg har set et Arne Jacobsen hus, hvor trappen er bredere for neden end ved reposen. Ikke så meget, men det har en god effekt, og man føler sig taget godt imod. Der findes funkishuse, der har begge skitserede løsninger, men i jeres tilfælde vil jeg ikke tvivle. Langs med huset! Med venlig hilsen 3. marts 2010
Spørgsmål: Svar: Udfører man arbejder, der bevarer eller højner fredningsværdierne, kan man søge om tilskud til arbejdet ved at udarbejde et budget, som vedlægges ansøgningen. Tilbud fra entreprenører kan også gøre det ud for et budget. Med venlig hilsen
Med hensyn til fradrag kan jeg henvise til følgende links om den såkaldte forfald-pr-år ordning på BYFOs hjemmeside. Har du stadig spørgsmål efter at have læst om ordningen er du meget velkommen til at ringe til mig på 4557 1222. Med venlig hilsen Gitte Spies 10. februar 2010
Spørgsmål: Især er gesimser og false meget nedbrudte. Entreprenøren anbefaler, at gesimser mures i en stærk cementmørtel, og at de vandrette overflader beskyttes af en særlig polymerholdig cementbaseret mørtel, således at vandet ikke trænger ind i konstruktionen. Jeg har talt med en gammel murer, som jeg kender. Han mener, at det er helt forkert, og at gesimser skal mures i læskemørtel 1:3, for som han siger: ’er en læskemørtel i sig selv vandafvisende, men alligevel helt åben. Den er meget sej og har en større styrke’. Ud fra hvad jeg kan finde ud af, er en kulekalksmørtel 1:3 og en læskemørtel 1:3 identiske mørtler, bortset fra selve produktionsmetoden. Så kan det være rigtigt, da en kulekalksmørtel ikke er en særlig stærk mørtel. Kan I fortælle mig noget om dette, og om hvilke egenskaber en læskemørtel har? På den anden side syns’ jeg ikke, at en stærk cementmørtel med en beskyttende overflade af noget ’tysk-hokus-pokus-mørtel’, tiltaler mig til en fin gammel ejendom. Så nu er jeg kommet rigtigt i tvivl om, hvad jeg skal tro. Det er vigtigt, at vi får lavet det rigtige, da renoveringen koster rigtigt mange penge. Svar: Senere blev kalkbrænding og læskning udført på anlæg rundt om i landet, eller den brændte kalk blev importeret og læsket på lokale anlæg. Kulekalken blev herefter transporteret til byggepladsen og blandet med den lokale sand til en kulekalksmørtel. En begyndende industrialisering. Som du skriver, er det jo identiske mørtler – men alligevel ikke. Læskemørtlen er vandafvisende, sej og med stor styrke. Kulekalksmørtlen er vandsugende, ikke sej og med svag styrke – præcis som den gamle murer fortalte. Da jeg i en periode arbejdede for Skandinavisk Jurakalk A/S, fik jeg mulighed for at undersøge forholdet nærmere. Hvis man undersøger kulekalksmørtler og læskemørtler, fremstillet af de samme materialer – ser man straks de ovenstående fysiske forskelle. Hvis man udstøber en plade af hver af mørtlerne i bunden af en spand – efterfølgende tager dem ud som to plader og hælder lidt vand på den flade, der vendte op ved udstøbningen, så vil man se, at det straks suger ind i kulekalksmørtlen – men det bliver liggende på læskemørtlen i flere timer. Vender man pladerne og hælder vand på bagsiden, suger det straks ind i begge mørtler. Læskemørtlen har altså ordnet sig som en vandsugende flade og en vandafvisende flade. Molekylerne er blevet hydrofobe (vandskyende) i den ene ende og hydrofile (vandsugende) i den anden ende – som en silikone. Da læskemørtlen er lige så åben som kulekalksmørtlen – og nærmest ’vandsugende’ på fladen mod huset (den hydrofile flade) – og vandskyende på yderfladen – er det let at forestille sig, at en sådan mørtel er en god muremørtel, da den også er stærk og sej. Undersøger man nu prøverne i infrarød spektroskopi vil man se, at begge prøver indeholder de samme ting – også lidt silikone – men at læskemørtlen har et meget stort udslag for fedt/olie i området lige under 3000 svingninger pr. sekund. Og derfor kunne mørtlen fra Gammelborg på Bornholm identificeres som en læskemørtel. Jeg tror – men har ikke påvist det endnu – at læskemørtlen i den voldsomme varme og stærkt basiske fremstillingsproces, opløser noget af sandet til en begyndende silikoneolie dannelse. Der er flere stadier i silikone fremstillings processen, inden der dannes et rumgitter af silikone molekyler. Det virker jo, ligesom når man silikonebehandler sine sko – silikone er opløst sand – nå men det er bare noget som ’jeg indtil videre tror’ – men det kunne være interessant at undersøge rigtigt. Sikkert er i hvert fald, at her er en teknologi, som vi har glemt, en teknologi som til fulde ville være god at anvende til alle vores murede huse, i stedet for det stærke og tætte cement vi kommer i. Så følg den gamle murers gode råd. Med venlig hilsen 10. februar 2010
Spørgsmål: Vi har en udmærket håndværker tilknyttet ejendommen, som skal udføre arbejdet. Er det nok at entreprenøren har en forsikring, eller skal foreningen også have en ekstra forsikring i byggeperioden? Vores naboejendom har lige været igennem samme proces (deres ejendom er dog ikke fredet), og de har haft indbrud fra stilladset to gange i løbet af byggeperioden. Hvad kan man gøre for at sikre sig mod indbrud fra stilladset? Svar: Ifølge AB92 er det håndværkeren, der bærer risiko for projektet indtil aflevering, og derfor bør håndværkeren også have en såkaldt All-Risks forsikring (nogle kalder denne type forsikring for en Entrepriseforsikring). Ud over denne forsikring skal håndværkeren have en sædvanlig ansvarsforsikring. Som bygherre er I forpligtet af AB92 til at have en Brand- og stormskadeforsikring, der dækker byggeriet samt håndværkeren. Det kan normalt nemt opnås ved, at du henvender dig til jeres nuværende bygnings-forsikringsselskab og beder om, at de i byggeperioden udvider den eksisterende forsikring med brand og storm for entreprisen incl. dækning af håndværkeren. Hvis ejendommen udvides med ny etage eller tilsvarende ved byggeriet, er det en god ide at orientere jeres bygningsforsikring om udvidelsen – senest i god tid inden ibrugtagningen/afleveringen af projektet. Har man naboer tæt på, er det en god ide at orientere naboer om, at der sker byggeri på jeres hus. Hvis der funderes eller laves tilsvarende arbejder, der kan genere naboen, er det en pligt efter byggeloven. Med hensyn til indbrud er det vigtigt at foretage sig følgende: 1. Orienter alle beboere om den forøgede risiko, således at de kan fjerne evt. særlige kunstværker eller værdifulde ting, der kan ses fra stilladset. Evt. kan særligt udsatte vinduer låses eller lukkes med sikkerhedsanordninger. 2. Pålæg håndværkeren (skriftligt) at der skal etableres stillads med optrækkelige og aflåselige stiger, således at der ikke er fri adgang til stilladset uden for arbejdstid, herved vanskeliggøres opklatring og risiko for indbrud dæmpes. Med venlig hilsen 3. december 2009
Spørgsmål: Beboerne af disse lejligheder har svært ved at holde varmen da isoleringen på spidsloft og skråvægge er mangelfuldt. Beboerne i taglejlighederne vil gerne isolere loftet og ude i skunkrummene, hvor de kan komme til. Taget er med vingetegl fra starten af 70erne med et armeret plastic undertag. Undertaget hænger i laser på spidsloftet over taglejligheden, og visse steder er kun armeringsnettet tilbage. Planen er at understryge taget oppe i spidsloftet og isolere bagefter, så der ikke kommer fygesne i den nye isolering. Da huset og dets ve og vel er et fællesanliggende, vil vi gerne forhøre os, om fremgangsmåden er den rigtige, og om der kan være ting vi har overset? Svar: Taget er ikke bedre end sit undertag, hvilket vil sige, at hvis undertaget svigter, må taget betegnes som defekt. I jeres tilfælde kan I se, at undertaget på spidsloftet er defekt, og det er planen at udbedre problemet ved at understryge taget. Der er ikke noget galt i at understryge tagstenene, men størstedelen af taget kan I ikke komme til, da undersiden er utilgængelig på grund af skråvægge og skunk. Man må gå ud fra; at undertaget over skråvæggene er i samme stand som på spidsloftet og derfor udgør stor fare for skjulte skader. I har derfor ret i jeres tvivl om, det er det rigtige at gøre. Hvis det skal udføres forsvarligt, bør taget tages af, og et nyt undertag monteres. Det bedste undertag er et fast, enten med brædder og pap eller plader med pap. Denne konstruktion har en levetid nogenlunde svarende til et tegltags levetid. Når så taget er demonteret, kan isoleringen udføres på den rigtige måde. Det er selvfølgelig en ordentlig mundfuld, men desværre den eneste rigtige rækkefølge at udføre det i. Med venlig hilsen 18. november 2009
Spørgsmål: Med venlig hilsen 16. november 2009
Spørgsmål: Betyder det, at vi kan trække det resterende beløb fra i 2010? Svar: Med venlig hilsen Gitte Spies 16. november 2009
Spørgsmål: Med venlig hilsen 13. november 2009
Spørgsmål: Mange af vinduerne er allerede fyldt med råd og trænger faktisk til at blive skiftet. Svar: Fugning er omkring vinduer er et af de sidstnævnte forkerte steder. Den elastiske fuge er alt for tæt, og fugten har en tendens til at blive fanget bag fugen med rådskader til følge. En mørtelfuge passer til huset, og jeg er sikker på, at Kulturarvsstyrelsen har samme holdning, som fremgår af nærværende svarskrivelse. Med venlig hilsen 24. september 2009
Spørgsmål: Jeg har en bindingsværksejendom, som blev renoveret for to år siden. Når nu vi ikke må spare på varmen, burde der være en form for kompensation for dette – eventuelt som et skattefradrag gennem forfald-pr-år. Findes denne mulighed?? Svar: Det er en ringe trøst, men I står ikke alene med dette problem – rigtig mange, formentlig flertallet af BYFOs medlemmer, er i samme situation. En situation som ikke bliver mindre vanskelig i fremtiden, sådan som energipriser og -afgifter ser ud til at udvikle sig. Der er allerede nu tale om en markant merudgift til opvarmning for ejere af fredede huse i forhold til ejere af ikke fredede huse. BYFO har stor forståelse for en bevaringsholdning/administrativ praksis, der sikrer, at fredningsværdierne ikke svækkes ved uhensigtsmæssige isoleringsløsninger. Men det er samtidig BYFOs holdning, at når vi i Danmark taler om den fælles kulturarv, så må det fælles gøre sig gældende ikke kun, når der skal nydes, men også når der skal ydes. Det forekommer ikke rimeligt, at ejerne af de fredede bygninger alene skal bære den – i mange tilfælde – betydelige ekstraudgift til opvarmning, som følger af den manglende mulighed for/tilladelse til at isolere. BYFO har fokus på problematikken og arbejder med flere forskellige politiske løsningsforslag, som for eksempel kompensation via skattefradrag (evt. som supplement til forfald-pr-år ordningen), eller via en form for direkte tilskud, eller via en delvis fritagelse for afgifter. Gennem samarbejdet i BYFOs europæiske netværk, UEHHA (European Historic Houses) er der også på europæisk plan fokus på området. I april-nummeret af BYFO NYT orienterede vi i øvrigt under overskriften De fredede bygninger kan bidrage til CO2-reduktion om, at Kulturarvsstyrelsen og Realea er gået sammen om at undersøge, hvordan man bedst kan minimere CO2-udslippet i forbindelse med fredede bygninger. Der er udgivet en midtvejsrapport, der belyser, hvilke metoder der kan og må anvendes i bestræbelserne på at mindske energiforbruget. Læs om projektet og se hele rapporten på http://www.kulturarv.dk/tjenester/nyheder/arkiv/2009/mar/energiforbedringer.jsp Med venlig hilsen Gitte Spies 26. august 2009
Spørgsmål: Jeg har forestillet mig, at hoveddøren, som desværre er skiftet til en grå plan dør, skal males bordeaux rød, hvis ikke I har andre forslag. Gelænderet skal males antracit grå, og sokkelen skal også være i en mørkere nuance. Jeg medsender fotos og er spændt på jeres kommentarer.
Svar: Om det er ren byggeskik eller et murermesterhus, ænder ikke ved, at det er en fin ejendom. Du spørger om farven på døren, sokkel og gelænder, hvilket jeg kommer til. Jeg vil først tillade mig at nævne nogle ting, der for mig trækker ned i vurderingen af bygningen. Vinduerne er det første, jeg må påpege. Det er ikke nogen katastrofe, men termovinduer med lister passer bare ikke rigtig til disse huse. I gavlen er isat et stort vindue, som sprænger skalaen og skævvrider gavlen. Husets spidsloft er udnyttet, og det er sikkert et fint rum oppe under taget, men udefra er det forstyrrende, at der er isat veluxvinduer, specielt i frontkvistens valme. Huset mangler sine skorstene, som rent arkitektonisk er meget vigtige. Hvis det er ønsket, at få et helstøbt hus, der repræsenterer den arkitektur og det udtryk, som huset oprindelig har haft, kan I have disse bemærkninger in mente. Og så til dine spørgsmål: Facadedøren, som du spørger om farven til, mener jeg, i stedet skal skiftes til en dør, der passer til arkitekturen. Måske findes der nogle tegninger af huset, som afslører, hvordan den oprindelige dør så ud. Det ser ud til, at karm og overvindue er oprindelig, og det kan være, at du kan finde originalfarven ved at skrabe i malingen. Originalfarven kan være med til at pege i den rigtige retning, men ikke nødvendigvis bestemmende for det endelige farvevalg. Efter min mening skal soklen ikke være meget mørkere. Formentlig har soklen stået i rå puds, og først senere er den blevet malet. Så en farve, der ligner en cementpuds, vil passe godt til huset. Det er en god ide at male gelænderet antracit grå. Med venlig hilsen 17. juni 2009
Spørgsmål: Svar: Med venlig hilsen Gitte Spies 17. juni 2009
Spørgsmål: Skal man ikke bogføre vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på en konto under aktiver og derefter fratrække forfald-pr-år over resultatopgørelsen? Men hvad gør man så med indeksreguleringen? Svar: Med venlig hilsen 25. maj 2009
Spørgsmål: Svar:
Først lidt om selve forfald-pr-år ordningen:
Ejere af fredede bygninger kan fratrække faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af deres fredede bygninger.
Systemet sikrer, at der altid opnås fradrag for de faktisk afholdte udgifter, selvom fradraget dog kan blive fordelt over nogle år.
Efter forfald-pr-år reglerne anvendes bevidst ordet ”istandsættelse” i stedet for ”vedligeholdelse”. ”Istandsættelse ” omfatter ud over ”vedligeholdelse” også ”forbedring”, således som dette begreb forstås i skattemæssig henseende.
Hvert år i oktober modtager BYFOs medlemmer et oplysningsskema. I god tid inden fristen for aflevering af årets selvangivelse, indsendes det udfyldte oplysningsskema til BYFO. Det er derfor vigtigt, at I gemmer dokumentation for de udgifter, I har haft i forbindelse med renovering af muren (faktura fra håndværkere/dokumentation for materialer, såfremt I selv har stået for renoveringen).
BYFO returnerer herefter en skatteberegning med oplysning om årets skattefradrag samt oplysning om overført positiv eller negativ restsaldo til følgende skatteår.
Med venlig hilsen
Gitte Spies
BYFO
30. april 2009
Spørgsmål: 1: Skal vi søge om tilladelse hos Kulturarvsstyrelsen til dette, eller kommer det under almindeligt vedligehold? Vi vil ikke ændre på noget – taget er bare slidt ned, og det er begyndt at dryppe ned på loftet. 2: I tilbuddet er der medlagt en pris for at få en særlig brandsikring (Sepatec), må man overhovedet anvende dette på en fredet bygning? Svar: En kort beskrivelse af problemet suppleret med et par billeder af taget sammen med tækkerens tilbud burde være tilstrækkeligt. I samme ansøgning kan der ansøges om økonomisk støtte til tækningen. Hvad angår Sepatec brandsikring, er man i KUAS noget forbeholden over for brugen af dette. Hvis stråtaget er synligt fra loftsrummet, er KUAS ekstra forbeholden, da det går ud over autentisiten. Der er dog tilfælde, hvor der er givet tilladelse til brandsikringen, men som regel er det på bekostning af den økonomiske støtte. Med venlig hilsen Leif Hansen 23. april 2009
Spørgsmål:
Vi har med stor interesse fulgt initiativet omkring Bedre Byggeskik husene.
For lidt over et år siden købte vi et hus, bygget i 1936 og i mine øjne med mange elementer, der kan henføres til Bedre Byggeskik stilen. Vi har ikke kunnet finde tegninger eller anden information, der kan bekræfte en tilknytning til Landsforeningen Bedre Byggeskik – men tid og stil synes at berigtige i hvert fald en inspiration. Jeg har vedhæftet nogle billeder, som kan give en fornemmelse af huset. Selv vil vi gerne bevare huset så stilrent, som det er muligt, men vil også gerne forbedre det bl.a. med hensyn til isolering. Vi står overfor at skulle have gjort noget ved taget, da skotrenderne ikke er tætte og har forårsaget begyndende råd i underliggende konstruktioner.
I den forbindelse overvejer vi at udskifte hele taget med nye røde tegl – og samtidig få lavet undertag med isolering samt udskiftet kvisten, da den også er meget medtaget. Men vi er lidt usikre overfor, om det nu også er en farbar vej overfor at bevare husets kvaliteter. Kan I være behjælpelige med en henvisning til en bygningsrådgivning, der kan hjælpe os med at få vurderet, hvordan vi bedst kan få sammenhæng mellem renovering, isolering og bevaring?
Svar:
Jeres ejendom hører til i kategorien bevaringsværdige bygninger med en høj bevaringsværdi.
Set ud fra billederne er det en meget intakt og smuk ejendom, der har de detaljer og arkitektoniske træk, som kendetegner Bedre Byggeskik.
Sådan en ejendom er følsom over for ændringer, som I er beviste om, hvilket er et stort skridt i den rigtige retning, når det gælder om at bevare huset.
Med hensyn til udskiftning af taget og isolering af samme er det vigtigt, at konstruktionen ikke bliver væsentligt tykkere. Er der skråvægge og lofter I gerne vil bevare, er det begrænset, hvor meget isolering der kan ilægges samtidig med, at der stadig er ventilation af konstruktionen.
Det er uhyre vigtigt, at taget ikke bliver højere, da det vil ændre bygningsudtrykket radikalt. Det er vigtigt at opskalkning står tydeligt, og at tilslutning til gesimser og gavle bliver med en så lille mørtelfuge som muligt. Metalskorstenen er et fremmedelement i forhold til huset, og det ville højne helhedsindtrykket, hvis skorstenen i stedet blev muret op.
Det er vigtigt, at tagrender og nedløb udføres i zink med traditionelle samlinger, hvilket ikke levner plads til de S formede overgange, men overgange der er skåret i gearing og loddet sammen.
Vinduerne er et andet element, som er meget vigtig at værne om. Hvis der ikke allerede er opsat forsatsvinduer med energiglas, er det en rigtig god ide, og noget der betyder mærkbare besparelser.
Kvisten er lidt svær at tage stilling til, da den ikke findes på nogen af de vedlagte billeder.
Fremsender I billeder af kvisten, vil jeg gerne give mit besyv med.
Med venlig hilsen
Leif Hansen
BYFO
23. april 2009
Spørgsmål: Svar: Københavns Malerlaug har gennemført et forsøg med forskellige malingstyper, hvor flere produkter klarer sig udmærket. Et af produkterne, der klarer sig bedst, er linoliemaling, hvilket jeg gerne vil anbefale. Linoliemalingens præserverende egenskaber er blevet diskuteret i flere år. Den er dog ikke dårligere end andre, hvis den tilsættes fungicider. Der findes også typer, der er renset for æggehvidestoffer som ikke kræver tilsætning af algedræbende midler. Fordelen ved linoliemaling er, hvis den er korrekt påført, at den ikke danner en tyk og tæt flade oven på træet. Malingslaget lader træet ånde, og når den ældes, forstøver malingen og kan børstes ren inden genbehandling. Ulempen ved linoliemaling er, at det tørrer langsommere end de fleste andre typer maling. Den almindelige oliemaling på linje med akryl og plastmaling lægger sig som en hud oven på træet og har en tendens til at være meget tæt. Opstår der revner eller utætheder ved kitfalsen, sker der en ophobning af fugt i træet, som ikke kan slippe ud igen. Det er lidt mere besværligt, men jeg ville holde mig til linoliemalingen, også fordi vinduet oprindelig er malet med dette produkt. Se mere om linoliemaling: http://www.bygningskultur.dk/default.aspx?id=78&ai=37 Her nogle steder hvor linoliemaling kan erhverves: Byens Farve - www.byensfarve.dk Med venlig hilsen 20. februar 2009
Spørgsmål: Svar: Hvis en bygning affredes, men udpeges som bevaringsværdig, bliver den omfattet af en overgangsordning. Ordningen går ud på, at ejeren af den fredede bygning fortsat skal kunne fradrage faktiske driftsomkostninger vedrørende ejendommen, som er afholdt i resten af det indkomstår fredningen er ophævet og i de følgende fem indkomstår. For udgifter, der er afholdt efter ophævelsen af fredningen, er det dog kun udgifter vedrørende bygningens ydre, der kan fradrages. Hvis man ønsker at bevare sit hus fredet, men er klar over, at fredningsværdierne er svækket, kan jeg kun anbefale, at man tilkalder BYFOs arkitekt for at få gode råd om, hvilke tiltag der vil være hensigtsmæssige for at undgå en affredning. På jeres spørgsmål om hvorvidt man kan blive draget til ansvar for indvendige ombygninger, der er foretaget, mens huset var B-fredet, er svaret benægtende, da der før Bygningsfredningslovens afskaffelse af B-fredninger blot var pligt til at melde om indvendige forandringer og ikke til at ansøge herom. Endelig spørger I om, hvorvidt man risikerer, at fredningsmæssige sammenhænge går tabt, hvis affredninger bliver almindelig praksis. Der er også en stor risiko for, at huset skifter ejer, der måske ansøger om nedrivningstilladelse for at kunne bygge et nyt FØTEX – eller måske blot ønsker at transformere det gamle hus om til noget tidssvarende – og inden vi ser os om, har et enkelt hus ødelagt helheden i et helt gadeforløb. Denne problematik ville naturligvis ikke eksistere, hvis huset stadig var underlagt Bygningsfredningslovens bestemmelser, eller hvis den lokale kommune var sig sit ansvar tilstrækkelig bevidst. Desværre kan vi påvise mange eksempler på, at det ikke forholder sig således, og derfor er en fredning i dag det eneste instrument, der reelt beskytter en bygnings fredningsværdier. Selv den allermest bevaringsinteresserede borgmester kan jo udskiftes…. Med venlig hilsen 20. februar 2009
Spørgsmål: Lejligheden ligger i stueetagen, og mod gården har jeg et problem med mit puds. Pudsen på murværket mellem to vinduer forvitrer. For et år siden fik jeg alt puds med maling banket ned, og det blev pudset op med en 12% kalkmørtel uden efterfølgende overfladebehandling, for at muren skulle kunne ånde. Nu er pudsen igen begyndt at forvitre. Uden på huset er der en mørk plet ud for det sted, hvor problemet er. Det kan ikke være grundfugt, da vi har fået skåret en rustfri plade ind som membran. Hvad kan årsagen være, og hvordan kan man komme det til livs? Svar: At den indvendige nye puds forvitrer så hurtigt, skyldes nok det indadrettede damptryk, der er om sommeren – den vej varmen går, den vej transporteres vandet – og således også en transport af opløste salte ind i den nye svage puds, som på denne måde ødelægges af saltenes krystallisation/udfældning. Der er kun én ting at gøre, og det er at ommure stedet med den fugtige plet, således at der kommer nye sten og ny mørtel uden salte. Her skal ikke bruges 'Prøjsisk kemi' eller andre vidunderprodukter. Ommuringen bør ske med frostsikre facadesten som ligner, og mørtlen tilpasses den eksisterende – som udgangspunkt vil jeg anbefale en hydraulisk kalkmørtel af typen KKh 20/80/475, 0-4 mm, 2-komponent mørtel, uden cement. Det sikrer man sig ved at kontrollere, at den hydrauliske kalk er af typen NHL 5, og kulekalken er af typen CL 90, jf. DS/EN 459-1. For tiden er der meget fup og svindel med disse kalkprodukter her i Danmark, man køber kalk og får i tilgift hvid cement. Produkter fra Skandinavisk Jura-Kalk A/S opfylder betingelserne og kan trygt bruges. Med venlig hilsen 20. februar 2009
Spørgsmål: Svar: Med hensyn til private tilskud vil jeg anbefale dig at gå ind på www.byfo.dk under bygningen, økonomi, fonde. Her finder du oplysninger om en lang række fonde, der bevilger midler til fredede og bevaringsværdige bygninger. Du finder også eksempler på ansøgninger til både Kulturarvsstyrelsen og fonde. Held og lykke! Med venlig hilsen Gitte Spies 20. februar 2009
Spørgsmål: Huset er stråtækket, hvilket betyder, at jeg skal betale mange penge for at få huset forsikret. Forsikringsselskabet siger, at det er på grund af brandfaren ved et stråtag, og hvis præmien skal nedsættes, skal huset brandsikres. Huset er ombygget i 1959, og på det tidspunkt blev der støbt et betondæk i tagrummet for at hindre en tagbrand i at brede sig til hele huset. Bør det ikke være tilstrækkeligt til at give nedslag i præmien? Svar: Du bør derfor kunne opnå en (mindre) reduktion i præmien, men jeg vurderer ikke, at du kan få en præmie på linie med præmien for et hus med fast tag, idet der stadig er en forøget fare for brand i selve taget som følge af fyrværkeri etc. Brandstatistikkerne er ikke særligt gode på området, men det er den generelle opfattelse, at et stråtag i sig selv udgør en betydelig risiko for storskader. Forsikringsselskabernes tariffer tager som regel kun hensyn til fuld/ingen brandsikring, så du skal i gang med overtalelsesevnerne, hvis du skal have en større rabat. Med venlig hilsen 20. februar 2009
Se øvrige spørgsmål og svar i arkivet.
Stil et spørgsmål |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
